Lystfiskeri i Bolmen

30 km fra Norra emmeboda

 
Største sø i Sydsverige
Søen Bolmen i det vestlige Småland er den største indsø i det sydlige Sverige. Søen har et areal på 185 km². Der er 365 øer i Bolmen. Største vanddybde er 37 meter, og søen er drikkevandsreservoir for det sydlige Sverige.

Ideel til lystfiskeri
Bolmen er ideel til lystfiskeri. Der er bl.a. en fin bestand af sandart, gedde og aborre foruden ørred, ål, knude, suder m.v. Søen er populær blandt sportsfiskere især i de bedste fiskemåneder, som er april, maj og september, oktober.

Man kan fiske fra bredden, men hvis man har en båd, øger det oplevelsen og giver større chancer for fangst. Forår og efterår er normalt de bedste måneder til gedde, men de øvrige fiskearter kan fanges hele året. Om vinteren er det en oplevelse at tage ud på søen for at fiske efter sandart, gedde eller aborre fra isen.

Fiskekort
Du skal købe fiskekort for at fiske i søen. Børn op til 16 år fisker dog gratis. Et dagskort for voksne koster 60 svenske kr. Ugekort 200 svenske kr. (2007). Klik på linket i linkboksen for at se aktuelle priser og få info om, hvor du køber fiskekort.
 

 

Derudover kan man også finde andre steder hvor man kan fiske:

Lagan floden
Nissan floden
Toftsjön
Brearedsjön
osv.
 

© 2008